Fortsæt til indhold

Jagten på det almindelige menneske!

Golden Days og byvandring i Avedøre Stationsby

Arkiv
Arkiv

Byvandringen er arrangeret af Forstadsmuseet i anledning af den årligt tilbagevendende festival Golden Days. I år er festivalens tema 200-året for filosoffen Søren Kirkegaards fødselsdag og hedder ¿Philosophy Now!¿. Gennem en anderledes byvandring i Avedøre Stationsby vil museumsinspektør Trine Maria Olsen og historiker Serdal Güzel bringe deltagerne tættere på livet i forstaden ved at udfordre forestillinger og fordomme om det almindelige liv og menneske i forstaden. Kirkegaard havde et begreb, han kaldte spidsborgeren, som ganske kort fortalt kan betegnes som det almindelige menneske. Vær derfor med i ¿Jagten på det almindelige menneske¿, når Søren Kirkegaards tanker om sin spidsborger kobles med byplanlægningens store tanker om det gode liv i Avedøre Stationsby. Turen vil give indblik i, hvem der bor i forstaden i dag, og hvordan livet i forstaden udspiller sig i forhold til, hvad der var byplanlæggernes grundidé med Avedøre Stationsby. Rundvisningen der varer ca. 90 minutter, koster 50,- og kræver tilmelding på forstadsmuseetforstadsmuseet.dk eller tlf. 36 49 00 30 senest den 12. september. Tilmeldingerne er bindende. Man mødes på Avedøre Bibliotek, Naverporten, kl. 15.00.