Fortsæt til indhold

Mindeord

Arkiv
Arkiv

Bestyrelsesmedlem Ingelise Hansen skriver mindeord om Peder Kjærsgaard bestyrelsesformand for Hospice Sjælland. Det er med stor sorg vi modtog meddelelsen om Peder Kjærsgaard død. Peder var en ildsjæl og katalysator og dybt respekteret hos forstanderen, medarbejderne, de frivillige og bestyrelsen på Hospice Sjælland. Hospice Sjælland var hans livsværk. Da det gik op for Peder, hvilket stort behov der var for hospicepladser i Region Sjælland, satte han sig i spidsen for oprettelsen af et egentlig hospice. Jeg har fulgt ham gennem hele perioden og vi har haft et forbilledligt samarbejde. Jeg kommer til at savne ham og ikke mindst hans store ekspertise. Det var en lang sej kamp før bygningerne til hospice kunne tages i brug. Grunden skulle findes, bygningerne skulle tegnes, der skulle forhandles og indgås aftaler med myndighederne og entreprenører og ikke mindst skulle finansieringen være på plads. Peder fik det hele til at gå op i en større enhed og Hospice Sjælland var en realitet. Peder gik meget op i, at der skulle være smukke omgivelser på hospice. Derfor allierede han sig med kunstnere, som har sat deres præg på bygningerne med farver, billeder og skulpturer. Det var vigtigt for ham, at hospice skulle fremstå smukt. Der er et stort behov for hospicepladser, derfor er Hospice Sjælland i gang med en udvidelse. Desværre nåede Peder ikke at se udvidelsen tilendebragt, det havde han fortjent. I denne svære sund går mine tanker til Peders hustru Dorrit hans børn, svigerbørn og børnebørn. Æret være Peder Kjærsgaards minde.