Fortsæt til indhold

Kom tæt på naturen på Røllumgaard

I weekenden byder Jacob og Lone Festersen indenfor på gården

Arkiv
Af Betina Skjønnemand

På søndag inviteres der til Åbent Landbrug på en række adresse i landdelen.
I Aabenraa kan man besøge Røllumgaard, der ejes af Lone og Jacob Festersen. De byder indenfor, hvor man kan komme helt tæt på deres daglige arbejde med 80.000 kyllinger.
Ægteparret har været med til lignende arrangementer i syv år, og det har altid været en stor succes.
“Sidste år kom der 1500 gæster, så det må siges at være velbesøgt. Vi holder derfor også åbent om lørdagen, så presset ikke bliver så stort. Det er jo lidt sjovere, når alle kan være der”, fortæller Jacob Festersen.
Denne ene gang er det muligt at komme helt tæt på kyllingerne, og man kan endda få lov til at holde dem.
Udover kyllingerne bliver der mulighed for at prøve en pony, høste grøntsager, grave efter guld i en container fyldt med halm, få en traktortur ud over markerne og at spille fodboldgolf.