SønderjyskE styrker offensiven
Kort før transfervinduet blev smækket i, var SønderjyskE på indkøb i det spanske
SønderjyskE tager nu konsekvensen af en mildest talt alternativ situation med en række af skadede offensivspillere i truppen.
Superligaklubben har med omgående virkning hentet kantspilleren Julián Luque Conde, der senest har optrådt hos Racing Santander i den spanske La Liga.
Den 21årige kantspiller har bl.a. optrådt på de spanske U16, U17 og U18 landshold, og har spillet 29 ligakampe for Racing Santander.
Ifølge sportschef Ole Nielsen får klubben tilgang af en spiller med masser af speed i støvlerne:
"Julián Luque er, som alle spanske spillere, rigtig godt uddannet. Han er udfordrende i sin spillestil, og er teknisk meget dygtig. Dette kombineret med en fantastisk speed gør, at han kan dække flere, offensive positioner på banen," siger han og fortsætter:
"Vi vil se ham i oplæggerens rolle på kanterne eller som hængende angriber."
"De mange skader har været en kæmpe udfordring for holdet og trænerteamet. Vi håber, at flere af de skadede spillere snart er tilbage på træningsbanen igen.
Vi har tilbudt Julián Luque en kontrakt, der foreløbigt løber efterårssæsonen ud. Vi får på denne måde lejlighed til at se hinanden lidt an, hvorefter vi vurderer, om samarbejdet skal forlænges," slutter Ole Nielsen.
Fakta Julián Luque Conde
Alder: 21 år (27.03. 1992)
Højde: 175 cm.
Position: Kant/offensiv
Kontrakt: 31.12. 2013
Tidligere klubber: Racing Santander