Flere modeshows er på vej
Arkiv
Med Marie Lahns modeshow på Tobakken er starten gået for dette efterårs modeshows blandt esbjergensiske modeforretninger.
Onsdag den 25. september og tirsdag den 1. oktober inviterer Hallum i Torvegade til show, men her er allerede udsolgt. Torsdag den 3. oktober gentager forretningen modeshowet. og her er stadig få billetter at få.
Onsdag den 2. oktober er det Sædding Centrets tur - ikke til modeshow, men til trendshow, som centret i år kalder aftenen, hvor blandt andre ernæringseksperten Christian Bitz også kan opleves.
Dagen efter - den 3. oktober - inviterer Anne-Mette Støckler i Hjerting til modeshow.
Der er med andre ord rig mulighed for at komme ud og opleve, hvad efterårets tendenser er.