Fortsæt til indhold

Skanse får ansigtsløftning

Arkiv
Af Susanne Schmidt

Byrådet har besluttet, at Brohovedskansen skal ryddes op og forsynes med nye bænke og skraldespande, så den med sin fine placering som udkigspunkt midt i byen i højere grad kommer til sin ret.
Det er besluttet, at arbejdet skal være udført, næste år den 18. april. Det betyder, at arbejdet bliver afsluttet inden 1. november i år, idet man ellers ryger ud i usikre vejrforhold, som kan genere eller helt stoppe arbejdet.
Der startes med en oprydning i skansen i denne uge. Først bliver en række buske, træer, græs og urter fjernet. Skansen er fredet, og det betyder, at man bevarer to store bornholmske rønnebærtræer, en stor ask, mindre grupper af tjørn, æbletræer og kirsebær. Bøgetræerne i græsarealet over for Alsion vil blive beskåret, så udsynet fra Brohovedskansen bliver bedre.
Gamle bænke og affaldsstativer fjernes, og terræntrappen fra Sundgade over for p-pladsen fjernes og erstattes med en ny, som udføres i granit og grus. Der kommer også nye borde og bænke i trykimprægneret træ.