Syge mennesker har ret til behandling

Jeg blev alvorligt bekymret, da jeg tirsdag i denne avis kunne læse mig til, at Vejle Kommune forventer en ”betragtelig, kommunal besparelse” på den vederlagsfri fysioterapi.
Det er meget sigende for artiklen, at dem man vil skære på, slet ikke optræder. Det er vigtigt at huske på, at bagved tallene i regnearkene gemmer der sig rigtige mennesker af kød og blod, som vil få et markant ringere liv, hvis de drømme om store besparelser, udvalgsformand Holger Gorm Petersen (DF) lægger frem, bliver til virkelighed. Vederlagsfri fysioterapi gives for eksempel til sclerose-patienten, der får hjælp til at kunne selv så længe som muligt, inden sygdommen stjæler førligheden, og mennesker med spastisk lammelse, der ikke selv kan strække deres muskler.
Jeg har fuld forståelse for, at Vejle Kommune ønsker at anvende borgernes penge bedst muligt, men det er vigtigt at huske på, at vederlagsfri fysioterapi er en sundhedsydelse, der er afgørende for, at en gruppe af svage borgere kan bevare en rimelig livskvalitet. Vi kan og skal altid gøre tingene mere effektivt, men en ”betragtelig, kommunal besparelse” vil uundgåeligt betyde store menneskelige omkostninger for en af de svageste grupper borgere i Vejle Kommune.
Samtidig er det også værd at huske på, at vi taler om en opgave, som kommunerne har fået en pose penge fra staten for at løse. I 2012 modtog Vejle Kommune over DUT-midlerne næsten 15 millioner kroner til at løse denne opgave. Så når udvalgsformanden beklager sig over en udgift på 13 millioner, lyder det lidt hult.
Det fremgår også af artiklen, at Vejle Kommune håber at få nogle af de vederlagsfrie patienter til fremover selv at betale for deres behandlinger. Det er et fuldstændigt uacceptabelt. I Danmark har vi et offentligt betalt sundhedssystem. Det er vi da forhåbentligt enige om, at vi også skal have fremover. Frikommune-forsøg eller ej.