Fortsæt til indhold

Kommunikationschef fylder rundt

Harro Hallmann, talerør for Bund Deutscher Nordschleswiger, fylder 50

Arkiv
Arkiv

Kommunikationschef for det tyske mindretal, Harro Hallmann, fylder 50 den 11. september. Harro Hallmann startede hos mindretallets hovedorganisation, Bund Deutscher Nordschleswiger, for 10 år siden.
Harro Hallmann er født og opvokset i Haderslev, har læst statskundskab i Århus og Berlin og blandt andet arbejdet for Det dansk-tyske Handelskammer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og HK.
Til fritidsinteresserne hører tysk vin og roning i Deutscher Ruderverein Hadersleben. Harro Hallmann bor i Haderslev med hustruen Helle og fire børn i alderen 10 til 18 år.