Fortsæt til indhold

Folkeuniversitetet fejrer kierkegaard

Lillebælt Folkeuniversitet åbner sæsonen med to foredrag om Søren Kierkegaard

Arkiv
Arkiv

I år fejres 200 året for Søren Kierkegaards fødsel. Lillebælt Folkeuniversitet sætter spot på Danmarks største filosof, teolog og psykolog med to foredrag. Et på hver side af Lillebælt.
Onsdag den 18. september afholdes første foredrag om Kierkegaard i Middelfartsalen på KulturØen. Her vil mag. art i litteraturvidenskab, Anders Tyrring Andersen, se nærmere på forførelsen som en litterær og kristen metode i Martin A. Hansens og Søren Kierkegaards forfatterskaber.
Tirsdag den 24. september afholder Peter Wolsig, lektor og ph.d. i filosofi, et foredrag om Kierkegaard som psykolog. Foredraget, som foregår på Fredericia Bibliotek, kommer bl.a. ind på, hvordan Kierkegaards undersøgelser af menneskets eksistensproblematik går igennem analyser af en række psykologiske begreber - som angst, fortvivlelse og tungsind.
Billetter kan købes som print-selv-billetter via www.fulillebaelt.dk.