Årsmøde i Musikrådet med Mama's Blues Joint
- Er DU interesseret i musik, og vil du sidde med ved bordet, være medbestemmende og sætte dit præg på musikken i Hvidovre? Så mød op til årsmødet, hvor alle borgere kan stille op til Musikrådet.
I forbindelse med Hvidovre Musikråds årsmøde, hvor der er fri entré, inviterer Musikrådet på et festligt musikalsk arrangement. Kl. 19.00 underholder Mama¿s Blues Joint.
Kl. 19.45 afholder Hvidovre Musikråd sit årsmøde, hvor der er mulighed for at opstille til rådet. Alle er velkomne denne aften og der vil blive budt på kaffe og kage. Rådet består af fem medlemmer og to suppleanter, der mødes én gang om måneden. Det er dog kun foreninger under Musikrådet, der kan stemme på de opstillede.
Kl. 20.15 underholder Mama¿s Blues Joint igen i ca en time.
Det er ikke helt traditionel blues, det kære band disker op med, men blues med et pift af soul, funk, rock og country.
Lene Strøyer som har vundet prisen som årets Blues Navn 2010, skriver de fleste af numrene til orkestret, med vægten lagt på et godt danse groove. Så skulle man have lyst til en swing om, så vil der også blive mulighed for det.
Lene Strøyer bliver beskrevet som en ekstraordinær sanger med en dyb kærlighed til ¿The blues¿ og som sammen med bandet leverer en intens liveoptræden.
Bandet består af Lene Strøuer - vokal, Lars Fabiansen - guitar, Lasse Storgaard - keyboards/orgel, André Sørensen - bas, Thomas Jepsen - trommer, Nis Toxværd - sax, hornarrangementer, Hendrik Jørgensen - trompet
Musikrådet håber at rigtig mange vil deltage ved dette års møde.