Fortsæt til indhold

Få fod på Squaredance

Sydjysk Square Dance Kolding holder åbent hus tirsdag den 17. september

Arkiv
Susie Jessen

Sydjysk Square Dance Kolding indleder som tidligere år efterårssæsonen med et åbenthus arrangement tirsdag den 17. sept. Kl 18.15 i Gymnastiksalen på Bramdrup Skole hvor alle interesserede er velkomne.
Klubben hører til blandt de største i landet og trækker Square-dansere til fra et meget stort område fordi klubben har valgt at satse på virkelig gode callere, som danseinstruktøren hedder i Square Dance, og har hold på fire niveauer. Netop fordi klubben har gode callere håber man på at få et begynderhold med mindst 2 Squares som er 16 dansere.
1 Square består af 8 dansere. Danserne bliver undervist i forskellige begreber som calleren sammensætter til en flydende og spændende måde at danse på, ledsaget af sang og iørefaldende musik som ofte er Country music men andre typer glad musik bliver også benyttet i stor udstrækning til dansen.
Medlemmerne i klubben vil gerne vise deres dans frem, senest ved Kulturnatten i Kolding. Lørdag den 14. sept er der opvisning på Kolding Bibliotek kl 10.30 og kl 11.30 ved bagagerumsmarkedet på Riberdyb.
Hvis der er fremtidige dansere der er forhindret i at komme den 17. sept kan de blot komme til den første aften i et introduktionskursus der starter den 24. sept kl 18.15 i Gymnastiksalen på Bramdrup Skole.
Kurset strækker sig over 8 aftener i efteråret under forudsætning af tilstrækkeligt antal tilmeldte.
Klubben har sin egen hjemmeside www.sydjysksq.dk hvor interesserede kan finde yderligere oplysninger.
Hvis der eventuelt er tidligere dansere der har danset Modern Square Dance og som har lyst til at starte igen fremgår dansetiderne af hjemmesiden, men de kan selvfølgelig også komme på Bramdrup Skole i gymnastiksalene på tirsdage kl 18.15.