Fortsæt til indhold

Mød de frivillige fra Hvidovre hele ugen

- og giv dem et klap på skulderen

Arkiv
ark

En fin efterårstraditon, der munder ud i Frivillig Fredag på Risbjerggård: Den nationale frivillighedsdag er en tilbagevendende begivenhed, som selvfølgelig også fejres i Hvidovre. For det handler om de frivillige. Dem, der hver morgen, uge eller måned stiller op, selvom de ikke får en krone for deres hjælp. Frivillig Fredag er en markering og anerkendelse af frivillighed - og hvis man samtidig kan få flere Hvidovreborgere til at finde en frivillig gerne, har man slået to fluer med ét smæk. På fredag den 27. september kl. 16.00 disker man op med det hvidovrerianske kaffe- og kagebord. Underholdningen står Tom Jacobsen og Pierre Miehe-Renard for - med guest star Anja Owe. Det er gratis at deltage. Man kan bl.a. se den flotte udstilling med portrætter af frivillige, som er taget i løbet af denne uge 39. Hele ugen igennem markeres frivilligheden. Det sker ved events, åbne hus, happenings og meget mere arrangeret af de frivillige selvHusk også at bliv fotograferet til udstillingerne Gadegalleriet og Tørresnoren. I dag tirsdag er der eksempelvis åbent hus hos Høreforeningen kl. 14.00 i Huset på Hvidovrevej. Kl. 15.00 fotograferes frivillige til fotoudstillingerne på Hvidovre Bibliotek, hvor man også kan høre mere om frivilligjob. I morgen onsdag er der happening i Frihedens Butikscenter med Lokalhistorisk Selskab kl. 11.00 og Danseaften hos Folkedanserforeningen kl. 19.30. Torsdag kl. 19.00 holder SF ¿tøjbytteaften¿ i Lille Friheden. Se hele programmet på hvidovre.dk eller Facebook/frivillige i Hvidovre.