Fortsæt til indhold

Butikker inviterer til fredagshygge

På fredag er der hygge og gode tilbud til Light by Night i Sønderborg

Arkiv
Mikkel Hansen

Der er hygge, musik og gode tilbud i luften, når byens forretninger og Sønderborg Handel på fredag inviterer til Light by Night.
Denne aften holder butikkerne åbent til kl. 22.00, og mange har fyldt butikslokalerne med gode tilbud og sjove tiltag.
Aftenen byder på masser af musik. På Rønhavescene kan lokale Michael Vogensen opleves, mens Gasolin'-kopierne Ole Gas Band spiller på Jernbanegade.
Der er også lækkerier på menuen med gullashkanon, madbogbus og gode råd til madlavning, når Nina fra Krusmølle kigger forbi. Man kan bl.a. prøve en brødbowle med chili con carne og en ske, der forsvinder efter 130 dage.
Visit Sønderborg tilbyder gratis byvandring under temaet "En by i ruiner – 1864". Det begynder kl. 20.00 ved Turistbureauet og varer ca. 2 timer.
Den anerkendte buntmager Ole B. Christensen afholder modeshow og viser det sidste nye indenfor pelse frem i Perlegade 21, det tidligere Miss Holmberg.