Fortsæt til indhold

Mere rummelig lokalplan på trapperne

Forslag til ny lokalplan sendes i offentlig høring i næste måned

Arkiv
Arkiv

Området rummer væsentlige bevaringsinteresser. By- og teknikforvaltningen har sammen med repræsentanter for grundejerforeningen udarbejdet et forslag til en ny lokalplan for Phønixhusene. Forvaltningen har desuden holdt to møder for alle medlemmer af grundejerforeningen, hvilket gav medlemmerne mulighed for at spørge ind til og kommentere oplægget. 17 bevaringsværdige huse Hovedformålet med lokalplanen er at aflyse den gældende byplanvedtægt og modernisere plangrundlaget samt sikre, at det er i balance med de kulturhistoriske værdier i området. Lokalplanen er mindre restriktiv end det i 2003 fremlagte lokalplanforslag og indeholder især færre restriktioner for grundejere med bygninger, der ikke er bevaringsværdige. Lokalplanen fastlægger, at området kun må bruges til boliger. I området må dog også drives liberale erhverv i tilknytning til boligerne. I forhold til den hidtil gældende byplanvedtægt er der mulighed for at bygge mere på parcelhusejendommene. Den nye lokalplan giver mulighed for en bebyggelsesprocent på maksimalt 30, og boligerne må opføres i op til en etage med ¿udnyttelig tagetage¿. Lokalplanen indeholder bestemmelser om bygningernes udseende med opmærksomhed på de særlige forhold, der er gældende i området. 17 bygninger er udpeget som bevaringsværdige på baggrund af ¿Hvidovre Kommuneatlas, byer og bygninger 2000¿ og en ny registrering i 2013. Forslaget til lokalplanen for Phønixhusene sendes i offentlig høring i otte uger fra den 8. oktober til den 3. december. oashvidovreavis.dk