Skoleelever skal lære om innovation
InnovationsLAB Hvidovre skal uddanne lærere til at undervise i innovation og iværksætteri
Således hedder det i en pressemeddelelse fra Hvidovre Kommune. Men hvad i alverden er innovation? Copenhagen Business School definerer innovation således: - Innovation opstår, når teknologi og opfindelser kombineres med forretningsforståelse i bestræbelsen på at løse reelle udfordringer og problemstillinger... Der skal altså skabes en innovativ kultur på skolerne. Det er hovedtanken bag et samarbejde imellem kommunens skoleafdeling og HvidovreBibliotekerne om ¿InnovationsLAB Hvidovre¿. 16 lærere skal uddannes InnovationsLAB Hvidovre har fået tilsagn om støtte fra Fonden for Entreprenørskab og desuden bidrager Hvidovre Kommune dels med medarbejdertimer i folkeskolerne - dels med et beløb på 142.400 kr. til Professionshøjskolen UCC, der opretter et modul på den Pædagogiske Diplomuddannelse målrettet InnovationsLAB. Uddannelsen er i første omgang målrettet 16 lærere fra to af Hvidovres folkeskoler, der skal uddannes i innovation i undervisningen. InnovationsLAB Hvidovre er en udløber af projekt Elever af Ellehammer, der bl.a. involverede lokale virksomheder i et naturvidenskabeligt undervisningsforløb: ¿Målet er, at skolerne, forvaltningerne, det lokale erhvervsliv samt bibliotekerne i Hvidovre Kommune udvikler en kultur, hvor innovative processer indgår som en naturlig del af opgaveløsningen. Skolerne skal indføre innovation og kreative projektopgaver, som tager udgangspunkt i virksomhedernes hverdag. Det skal give mening for eleverne at finde nye løsninger, de skal kunne relatere det til det virkelige liv, hedder det bl.a. i beskrivelsen af projektet.¿