Til hverdag og fest
Mændenes modebillede tegner et bredt udvalg, hvor der er tøj og tilbehør til enhver lejlighed. Lige fra tøjet til sæsonens fester og til det tøj, man tager på, når fritiden tager over
Gentænkte klassikere løsner op på den skræddersyede tradition med et nutidigt look. Udført i en smuk palet af navy-blåt, kaki og elfenben. Kulturarven er opdateret i nye materialer og silhuetter, som for eksempel Prince of Wales tern og grafiske hunde-tandsmønstre, forstørret også over overtøjet.
Utraditionelle college-inspirerede tørklæder tilføjer et ungdommeligt og grafisk twist og mikset med støvler i penny-loafer look understreges en stil, der er forankret i den britiske skræddertradition, udtrykt i en amerikansk, autentisk stil.
Når den kolde tid virkelig tager over, varmer mændene sig i tykke uldne sweaters, quiltede jakker og tykke uldne tørklæder i et miks af materialer og farver. På skjortesiden ses button-down skjorter med småmønstrede prints og de fine lune flonelsskjorter - ensfarvede eller ternede - passer perfekt til et par tætsiddende uldne bukser. De lange bukser kan også være i kraftigt denim, i fløjl eller velour og med plads til bevægelse.
Også en skøn dunvest hører med til efterår og vinter, enten i diskret sort eller grå eller i mere kradse nuancer som grøn og orange.