Fortsæt til indhold

Natteravne er fløjet fra rod i kassen

De nyetablerede Natugler, der vil passe på de unge i Esbjergs natteliv, har efterladt sig ubetalte regninger og rod i kassen som Natteravne.

Arkiv
Louise Ritter

Det er svært at se det, hvis man ikke lige ved det. De iøjnefaldende, gule jakker er tæt på identiske, arbejdsopgaverne ligeså og også ansigterne, som de unge i Esbjergs natteliv møder i weekenderne. Eneste forskel er navnet på ryggen af dem.
Indtil den 17. juli i år kaldte den cirka 25 mand store forening sig for Natteravnene Esbjerg City, men siden er ravn blevet til ugle, så navnet nu er Natuglerne.
Bag transformeringen ligger et rod af ubetalte regninger og fondspenge, der ikke er brugt til de formål, de er søgt til, hvilket i juli fik Natteravnenes Landssekretariat til med kort varsel at opsige samarbejdsaftalen med Natteravnene Esbjerg City. En af de sidste berømte dråber blev en opringning fra et bolsjefirma, der. trods flere rykkere. havde mere end 4.000 kroner til gode hos Esbjerg-Natteravnene.
“Vi betalte omgående beløbet, for troværdighed er helt afgørende for Natteravnene, da vi eksisterer på baggrund af donationer og frivillige kræfter. Sætter vi vores troværdighed over styr, falder det hele sammen, og det lader vi altså ikke ske efter 15 år,” siger chefkonsulent for Natteravnene, Leif Christiansen, der per brev har orienteret de godt 25 tidligere medlemmer af Natteravnene Esbjerg City om baggrunden for det opsagte samarbejde.
Her fremgår det, at den ubetalte regning for bolsjer ikke var en enlig svale. Heller ikke en annonce er blevet betalt, ligesom det har knebet med at aflevere regnskab til godkendelse.

Penge møbleret rundt

Hos de tidligere Natteravnene i Esbjerg City har man, ikke overraskende, en anden udlægning af sagen.
“De lukkede os, inden vi kunne nå at hive nye sponsorater ind til betaling af regningerne,” forklarer formand Niels Olsen, der i øvrigt også nu er formand for Natuglerne.
En grundig gennemgang af donationer til foreningen viser dog, at den alene i 2012 er blevet begunstiget med mindst 59.375 kroner.
Lokalavisen har naturligvis tilbudt foreningen at dokumentere brugen af de mange penge, men det er afslået.
“De er blevet brugt på bolsjer, servicering af vores ravne, sponsorture og en computer til promovering af vores arbejde. Ja, og så er de forsvundet til de unge,” siger Niels Olsen uden at ville konkretisere yderligere.
Tilbage står dog, at foreningen tilsyneladende ikke har penge til en bolsjeregning på 4.100 kroner og annonce på bare 500 kroner.
Tilmed lød bolsjeregningen på tusind kroner mere, men dem har kasserer Heidi Skov Lyneborg, efter eget udsagn, betalt af egen lomme, mens hun plejede sin syge mor i København. Heller ikke hun ønsker at forklare nærmere om foreningens økonomi og heller ikke svare på spørgsmålet om, hvorfor hun kun betalte en femtedel af beløbet til bolsjefirmaet.
Til gengæld erkender både hun og Niels Olsen, at de mange fondspenge ikke er blevet brugt til det, de er søgt til. For eksempel modtog foreningen i 2012 40.000 kroner fra Lauritzen Fonden til bolsjer og et førstehjælpskursus, der ifølge Niels Olsen selv koster 43.000 kroner, men kurset er aldrig blevet afholdt, og ved foreningens lukning i juli stod der, ifølge Niels Olsen, blot 10.000 kroner på kontoen.
“Vi havde tænkt os at bruge dem til det, de blev søgt til, men med tiden blev der møbleret rundt. Der står jo ikke på en hundredekroneseddel, hvad den skal bruges til. Vi skulle få det hele til at gå op, og når vi stod og manglede noget, så gik pengene til det i stedet. Fondene skulle jo nok få tak på vores hjemmeside alligevel. Så ja, det er lige meget, hvad de bliver brugt til,” lyder svaret fra Niels Olsen, da Lokalavisen spørger om det rigtige i, at fondspenge søgt til et bestemt formål anvendes til noget andet.