Michael-partiet
Finansspecialist bag nyt parti i Roskilde
I sidste øjeblik har en ny kandidat med eget parti meldt sig til kommunevalget i Roskilde. MPH-listen kalder Michael Philip Hansen sit initiativ. Han ernærer sig i øjeblikket som projektkonsulent, underviser på AMA samt i Samfundsfag og Finansiering på Roskilde Handelskole. Michael Philip Hansen betegner sig selv om specialist i den finansielle sektor og har tidligere også været driftschef i Dansk Supermarked. I fritiden har han tidligere spillet fodbold i RB06, men dyrker nu både dette spil og håndbold i Himmelev. Samtidig er han ungdomstræner i den lokale fodboldklub KFUM. Den nye kandidat fremhæver i en pressemeddelelse en række punkter: tk Program MPH-listen har formuleret flere mærkesager: Sund økonomi, alt kan ikke lade sig gøre, der skal prioriteres. Decentral økonomi, fokus på ledelse, opgør med sådanne har vi altid gjort. Rød tråd i tilbuddene til de 0-25-årige, alt kan ikke det samme og det skal der tages hensyn til, men alle kan heller ikke få alt. Muligheder for alle mellem 16 og 65, dem skal vi leve af. En værdig tid fra 65 til ??? Livet skal være værd at leve, men fordi man er mange, skal man ikke have det hele. Ingen ekspropriering som ikke er til alles gavn og ikke er afprøvet ved forhandlingens vej. Ingen afgifter til erhvervslivet, men heller ingen støtteordninger. En ny svømmehal med 50 meter bassin, men ikke alt andet som wellness mv.