SønderjyskE-glæde efter GOG-sejr
Claus Kjeldgaard tog helterollen med sejrsmålet i sidste sekund
SønderjyskE slog i går aftes GOG 27-26 efter en dramatisk afslutning, hvor sejrsmålet blev scoret i kampens døende sekunder.
De to hold var hele lige i første halvleg, der endte 12-12, men efter pausen trak fynboerne fra og kom foran 20-15. Med hård fight og en omstilling af forsvaret fra 6-0 til 5-1 fik SønderjyskE kæmpet sig på 22-22. Sønderjyske kom såmænd også foran med 2 mål i slutfasen. GOG kom imidlertid igen og fik udlignet til 26 - 26 blot 20 sekunder før tid.
Morten Henriksen tog sin sidste time-out og i det efterfølgende angreb lykkedes det for Claus Kjeldgaard via stolpen at smide bolden i mål til sejr på 26-27.
"Ja det gik heldigvis rigtig godt. Det blev som vente en spændende og hård kamp og vi kan da ikke være andet end rigtig godt tilfredse med sejren. Når man midt i 2. halvleg er nede med 5 mål og bringer sig foran med 2, ja så lever håbet om en sejr naturligvis og derfor var det da også forløsende at se Kjeldgaard smide bolde i mål i de døende sekunder. Det var uden tvivl sjovest at være fra Sønderborg i går i en propfyldt hal hvor stemningen var helt forrygende. Heldigvis for os var tilskuerne mere stille efter 60 minutter end de var efter 59.50," siger SønderjyskE-træner Morten Henriksen til klubbens hjemmeside:
"Jeg vil gerne rose spillerne for at holde hovedet koldt selv om det så svært ud på et tidspunkt. De bevarer troen på det og holder fokus på de rigtige steder. Hvis der er noget i vores spil der skal fremhæves så er det stregspillet, hvor især Magnus Gullerud viste sin store styrke."
Med resultatet har SønderjyskE nu 7 point efter fire kampe.