Suzanne Brøgger og Pablo Llambías gæstede Huset
Godt 90 fremmødte fik sig en meget unik og sjælden oplevelse, da de to forfattere Suzanne Brøgger og Pablo Llambías forleden læste op af fælles fortolkningssuccesen Veje & Vildveje.
Godt 90 fremmødte fik sig en meget unik og sjælden oplevelse, da de to forfattere Suzanne Brøgger og Pablo Llambías forleden læste op af fælles fortolkningssuccesen Veje & Vildveje.
Husets oplæsningsrækker arrangeres af initiativet 'Vellitt', som blandt andet er en sammenslutning af litteraturinteresserede, Esbjerg Hovedbibliotek og Esbjerg Kulturskole. Forfatterne til oplæsningsarrangementerne udvælges med omhu, og man sigter naturligvis efter at give publikummet en hel unik oplevelse, og gerne noget som ikke kan opleves andre steder i landet – som f.eks. en oplæsning med selveste Suzanne Brøgger, som ellers meget sjældent tager ud og læser op.
Nåede man ikke Suzanne brøgger og Pablo Llambías forleden, skal man dog ikke fortvivle. Den 1. oktober og den 19. november venter flere Litterære lækkerbiskener. Her kommer henholdsvis Merete Pryds Helle samt Jeppe Brixvold og Thomas Boberg.
Merete Pryds Helle er kendt for (måske verdens første?) sms-roman og arbejdet med medielandskabet i forholdet til hendes forfatterskab. Jeppe Brixvold og Thomas Boberg er to forfattere med store litterære ambitioner og filosofisk indsigt.