Spionage på volden
Vestvolden bliver bemandet for en dag, når jagten går ind på spionen ved Befæstningsdagen
Her vil tiden være skruet tilbage til 1914 og der vil være mystiske soldater, hemmelige koder, fysiske udfordringer og ikke mindst en fjendtlig spion, der skal findes. Spillet varer omkring en time og det starter ved den røde barak 150 meter nord for Avedøre Tværvej. Arrangørerne fortæller, at spillet starter ¿løbende¿, så det er blot at møde op på et tidspunkt mellem 10 og 14. Der er sidste start kl. 14 og det er gratis at deltage. Realistisk historie Museumsinspektør Mikkel Knudsen fra Forstadsmuseet fortæller: - Vi har lavet et spil, som skal være sjovt, men også give en forståelse af, hvorfor vi har Vestvolden og hvilke historier, som har fundet sted der... Historien er således ikke grebet ud af den blå luft, da der faktisk har været bedrevet spionage på volden under 1. Verdenskrig. Arrangører af dagen er Avedøre Bibliotek, Buqetten, Forstadsmuseet, Fritidsbutikken, Hvidovre Produktionsskole og Kulturpaletten. Udover spillet kan du også du også opleve kanonsalutter eller blive sminket med drabelige skader ved den røde barak. Mikkel Knudsen anbefaler, at man klæder sig efter vejrforholdene, da en del af aktiviteterne foregår i voldterrænet. På cykel langs volden For de mere fredsommelige byder dagen også på en interessant cykeltur langs Vestvolden, når museumsinspektør Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet vil holde rullende foredrag på cykel. Det starter kl. 11 ved Horsedammen i Brøndby og bringer deltagerne rundt til hidtil ikke offentligt tilgængelige bygninger så som Vibeholm Batteri, Glostrup Militærstation og det store røde artillerimagasin nær Horsedammen. Turen slutter ved den røde barak i Avedøre og varer omkring to timer. Undervejs vil Lisbeth Hollensen fortælle om voldens historie og åbne dørene til flere af dens spændende bygninger. Cykelforedraget er gratis, og det er blot at møde op ved Fredskrudtmagasinet ved Horsedammen kl. 11 for at deltage.