Fortsæt til indhold

Handelsstandsforeningen inviterer til julebanko

Allerede nu er det tid til at sikre sig plads ved årets julebanko i Ravnsborghallen, hvor man både kan vinde flotte præmier og støtte årets julebelysning i Køge.

Arkiv
Arkiv

En sjov aften, chancen for at vinde flotte præmier og muligheden for at være med til at støtte årets flotte julebelysning i Køges gader. Nu er chancen der for at kombinere alle tre ting, når Køge Handelsstandsforening inviterer til bankoaften i Ravnsborghallen onsdag den 23. oktober fra klokken 18.30.
Man kan købe billetter til aftenen hos Visit Køge. Prisen for indgang er 75 kroner, og med i prisen er tre bankoplader. Hvis det ikke er nok, kan der købes ekstra banko-plader ved indgangen. Der er plads til 600 deltagere, og der forventes stor interesse, så det er en god idé at skynde sig at sikre sig en billet.
Blandt gevinsterne er en Webergrill, en cykel, hotelovernatninger, vin og gavekort til handelsstandsforeningens butikker. Alle medlemmer af handelsstandsforeningen giver flotte gevinster til banko-spillene, og hele overskuddet går til juleaktiviteter og julebelysningen.
Køge Handelsstandsforening håber, at aftenen kan indbringe mellem 50.000 og 75.000 kroner, som altså går direkte til at sikre en hyggelig jul i Køge.