Maja til World Cup finale
En lang og fantastisk sæson kan rundes af med et godt resultat ved World Cup finalen i begyndelsaen af oktober
Arkiv
Efter en lang krævende og begivenhedsrig sommer, hvor der har været mange rigtig flotte resultater og præstationer af de danske orienteringsløbere, går landsholdssæsonen 2013 nu på hæld. I weekenden d. 5-6/10 afvikles de sidste to World Cup afdelinger i Baden i Schweiz, herefter venter en rolig måned i resten af oktober.
Den afsluttende World Cup runde betår af to afdelinger. Lørdag d. 5/10 afvikles der mellemdistance og søndag d. 6/10 afsluttes World Cuppen med sprint i byen Badens smalle gader. Den sidste afdeling er kun for de 40 bedst placerede i den samlede World Cup. Haderslev-løberen Maja Alm er udtaget til begge løb.