Fortsæt til indhold

Hvidovre Hovedbibliotek får radiokanal

Landsdækkende musiksamarbejde

Arkiv
Arkiv

Hvert kvartal håndplukker skribenterne bag bloggen musikudvalget.dk en personlig spilleliste med højdepunkter fra de tre forgangne måneders rock- og popudgivelser. Musikudvalget.dk er en musikblog som drives af tre musikentusiaster på Hvidovre Hovedbibliotek, og deres spillelister er nu tilgængelige for borgere i hele landet via app¿en Bibzoom Radio. En musikstreaming-app, som du kan hente ganske gratis til enten iPhone eller Android. - Vi er rigtig glade for samarbejdet med Hvidovre Hovedbibliotek. Et folkebibliotek som er meget aktive omkring online musikformidling. Bibliotekerne er i en omstillingsperiode, hvor vi skal udvikle vores traditionelle formidling af cd¿er og vinyl på det lokale folkebibliotek til også at omfatte digital musikformidling i det virtuelle rum. Musikudvalget.dk¿s kuratering af musik til Bibzoom Radio er et godt eksempel på den denne type formidling. De digitale musiktjenester flyder over med millioner af musiknumre, og her kan bibliotekerne virkelig gøre sig gældende, i forhold til at udvælge og anbefale musik, siger Nicola Ravden, formand for Bibzooms strategiske udviklingsgruppe. På Hvidovre Hovedbibliotek ser bibliotekar Karina Thorlund frem til at skulle levere indhold til de musikinteresserede danskere: - Vi glæder os utroligt meget til samarbejdet med Bibzoom. Kombinationen af den musikformidling, der finder sted på vores blog og så en radiostation, hvor man kan høre musikken, er enormt interessant og lige den kombination, vi ønsker.