Historier fra Ringparken
Arkiv
Ringparken er godt 60 år gammelt. Byggeriet blev opført af Roskilde Boligselskab. Planen var den gang at skabe en by i byen med 600 lejligheder, 2.000 beboere og egne forretninger og børneinstitutioner. De første beboere flyttede ind i februar 1952, og de sidste blokke stod færdig godt 10 år senere. Den lokalhistoriske forening ‘Syd for Banen' er begyndt at samle de forskellige fortællinger fra og om Ringparken sammen. De første bliver genfortalt af Svend Erik Christensen på tirsdag 24. september kl. 19 i Ringparkens Beboerhus. Alle er velkomne. Billedet er fra et rejsegilde i den røde Ringpark.