Slagfast kvindeliv
Sange om kvinder er der mange af, og nu øger teatergruppen De Slagfaste mængden med en række nye sange. De sange er en vigtig del af gruppens kabaret ‘Tidens Kvinder', der har premierer onsdag 25. september.
Stykket er skrevet af Jørgen Nordenhof, men alle tekster er blevet finpudset af de seks kvinder, der har rollerne i kabareten.
- Stykket handler om kvinder i dag, siger Jo-Jo Steenholdt, der er en af skuespillerne i kabareten.
- Der er ikke en holdning eller sandhed, men flere meninger, som man så må tage med hjem og tænke over.
- Det er et stykke for voksne, med et meget frit sprog. Da jeg læste nogle af teksterne første gang tænke jeg: Det skal min 10-årige datter ikke se, siger Jo-Jo Steenholdt.
- Problematikkerne er ikke kun relevante for kvinder. Den gælder alle og det er ikke en kabaret, der rakker ned på mænd.
Stykket bliver vist i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Første gang onsdag 25. september klokken 19.30. De øvrige spilledage er torsdag 26. og fredag 27. september klokken 19.30 og lørdag 28. september klokken 15. Billetter på 24 90 77 79 eller info.de-slagfaste.dk.
ja-