Fortsæt til indhold

Nye legekammerater vil lege med

Arkiv
Arkiv

Mens partierne og listerne i den nuværende kommunalbestyrelse i skyggen af den valgkamp, der på mange niveauer allerede er gået i gang, arbejder med at få næste års budget på plads, sker der ting og sager i det kommunalpolitiske landskab. Hvidovres vælgere får nemlig flere nye alternativer, når krydset skal sættes den 19. november. At Liberal Alliance stiller op til kommunalvalget har været en kendt sag længe. Mener man, at Hvidovre Kommune skal på slankekur - at der opkræves for mange og for høje afgifter og skatter - er det her, krydset skal sættes. En helt ny liste - ¿Nærdemokrati NU¿ - vil også være at finde på stemmesedlen. Bag listen ¿gemmer¿ den pensionerede ungdomsoprører, Erling Groth, sig. Hvis man mener, at demokratiet i Hvidovre længe har haft for trange kår og hvis man - ikke mindst - mener, at Risbjerggård skal renoveres og bevares, så er det måske her krydset skal sættes? Men endnu en ny liste er måske på trapperne? Efter den noget brutale hovedrengøring i Socialdemokraternes Dansborgafdeling - hvor formanden og næstformanden er blevet smidt ud af partiet - tyder meget på, at man også her vælger at stille med en ny lokalliste. Hvad valgprogrammet bliver - andet end at de øvrige socialdemokrater er ¿dumme¿ - vides ikke på nuværende tidspunkt. Men under alle omstændigheder kan det meget vel tænkes, at mindst to af de tre nye kommunalpolitiske aktører er at finde i den kommende kommunalbestyrelse. Der bliver uden tvivl rift om de nye legekammerater, når det konstituelle spil går i gang efter at det sidste kryds er talt op den 19. november.