Fortsæt til indhold

Corydon kom på besøg

Finansministeren besøgte Hvidovre Stadion og lokale virksomhedsledere

Arkiv
Arkiv

Op mod 60 borgere havde fundet vej til Stadionrestauranten for at høre Corydon fortælle om bl.a. regeringens politik, finanskrisen, bankernes rolle, vejen ud af finanskrisen og pressens almindelige håndtering politiske sager. Det var formentlig ikke Corydons kernevælgere, der var mødt op, men det kunne ikke mærkes på stemningen. Efter et oplæg om den aktuelle situation styrede Corydon sig gennem en spændende debat med deltagerne om stort og småt, om lokalt og globalt, om rødt og blåt. Ingen tvivl om, at alle følte sig både godt informeret og godt underholdt. Helt mod sædvane i Hvidovre Rotary Klub blev debatten dobbelt så lang som normalt. Mødet sluttede af med en munter påstand/analyse fra en deltager: ¿I Sverige er økonomien alvorlig, og det er katastrofalt - i Danmark er økonomien katastrofal, men det er ikke alvorligt!¿. Bjarne Corydons prompte svar på dette var: ¿Som med så mange andre påstande i politik er dette meget rammende og særdeles upræcist¿.