En politiker med hjerte og holdning

Milton Graff Pedersen har alt for tidligt forladt denne verden. Kun 60 år. Som politiker i Hvidovre - kulturudvalgsformand i en række år og senere også borgmester - har han sat sine uvurderlig aftryk i landskabet. Det skulle falde i min lod som leder af Teater Vestvolden, egnsteater i Hvidovre, at komme til at arbejde tæt sammen med Milton gennem temmelig mange år. Man taler for tiden så meget om støtte til kultur, og man oplever de politiske dilemmaer, der spreder sig rundt i landet. For Milton var kulturen et must. Han var en politiker der stod 100 % bag de kulturelle initiativer han satte i søen ¿ og det var mange. Bistod, når det var nødvendigt og glædede sig, når han kunne se fremdrift. Villig til at diskutere, lagde øre til problemer og saglige argumenter. Hjalp, når han fandt hjælp nødvendig. For ham var kulturoplevelser en berigelse. Derfor var det helt naturligt, at han - skønt i hård konkurrence med mange andre forstadskommuner - fik børneteaterfestivalen til Hvidovre i Kulturbyåret i 1996. Han stod også forrest, da han syntes tiden var inde til, at egnsteatret efter 13 års eksistens ikke fortsat skulle leve skjult i klasselokaler. Teatret skulle indtage en synlig plads i det kommunale landskab med eget dørskilt. I en forladt krydderfabrik på Høvedstensvej indrettedes et multihus, hvor han fandt egnede rum for teaterdrift. Efter en smuk renovering kom stedet ud over produktion af børne- og ungdomsforestillingen også til at danne ramme om opførelse af egnsspil. Vækstlaget i dansk børneteater blev inviteret indenfor. Et samarbejde med Hvidovre Teaterforening, Hvidovre Musikskole og Hvidovre Ungdomsteater åbnedes der ligeledes muligheder for. Med sine visioner skabte han et arnested for teateroplevelser til glæde for alle aldersgrupper. Kunst og kultur opfattede Milton som en uundværlig del af livet, farbare veje til kontakt med sine omgivelser - også når der skulle arbejdes omkring integration, hvor netop disse ¿redskaber¿ kunne lette tilgangen til en bedre fælles forståelse i forsøget på at finde nødvendige løsninger. Milton var en politiker med hjerte og holdning ¿ og måtte måske betale en høj pris for det. Men livet blev rigere i samarbejdet med ham. Han var tilstede i det, han gjorde. Derved skabte han tryghed omkring sig. En tryghed som var nødvendig og uvurderlig midt i den kaotiske verden, som er kunstens skaberkraft. Bare der fandtes flere af Miltons slags blandt de politiske rækker. Så ville meget være anderledes! Æret være hans minde.