Fortsæt til indhold

International anerkendelse

Arkiv
Arkiv

Keramiker Jytte Møller fra Trelde er i år blevet antaget på ikke mindre end tre internationale biennaler for keramik. I Østrig, i Rumænien og i Spanien.
De internationale biennaler for keramik er åbne for hele verdens keramikere, som kan indsende fotos til bedømmelse af de internationalt sammensatte juryer. Juryerne, som er forskellige for hvert land, udvælger så de ca. 100 værker som de finder de bedste. De udvalgte værker vises på de respektive museer, og kan ses som pejlemærker for den kunstneriske udvikling på det keramiske område. Biennalerne er derfor eftertragtede, dels på grund af de priser og udmærkelser der uddeles, men også på grund af den internationale anerkendelse, som dermed udvises for de deltagene keramikere.