Hvis udkanten er i overkanten
MIN GAMLE KOLLEGA Carsten Sivertsen, der i en række år var redaktør for Dagbladets lokale udgave, skrev for nylig her i Roskilde Avis en meget interessant klumme om de faldende stemmetal ved kommunevalgene.
Han fremhævede den store forskel, der er opstået mellem forskellige dele af kommunen. Mens tre ud af fire stemte sidste gang i mindre bysamfund som Gadstrup eller Svogerslev, var tallet i andre områder som Æblehaven eller Trekroner nede på kun godt halvdelen.
Sivertsen argumenterede helt rigtigt for, at Gadstrup bør være et forbillede for andre områder af kommunen, når man tænker på de mange vigtige beslutninger om borgernes hverdag, der træffes af byrådet.
DE MINDRE SAMFUND har et større engagement, fordi flere her er aktive og ønsker indflydelse for ikke at 'drukne i den nye storkommune'. Den reaktion er helt forståeligt, og naturligvis kan man ikke bebrejde disse borgere, at de udnytter deres demokratiske ret til at stemme.
Problemet er det modsatte, nemlig at borgerne i den centrale del af kommunen, der nærmest svarer til den gamle købstad før den forrige kommunal-reform fra 1970, bliver underrepræsenteret.
EN HURTIG OPTÆLLING VISER, at i byrådet, som blev valgt for fire år siden, er der allerede en vis ubalance. Ud af i alt 31 medlemmer er de 11 fra Gundsø og Ramsø, der kom til i 2005, mens de resterende 20 er fra det 'gamle' Roskilde. Dvs. at repræsentanter fra de to nye områder udgør godt 35 pct., altså noget mere end en tredjedel.
Men befolkningen i det gamle Gundsø og Ramsø var ca. 25.000, og det er kun 30 pct. af de 83.500, som bor i den nuværende Roskilde kommune.
SKÆVHEDEN ER HELT UDTALT hos byrådets to største partier, Socialdemokraterne og Venstre. Hos førstnævnte er kun lige godt halvdelen, nemlig 6 ud af 11, fra 'gamle Roskilde'. Hos Venstre er billedet stort set det samme, for her er 3 ud af 7 fra Gundsø og Ramsø.
Når ubalancen samlet alligevel ikke bliver værre end tidligere nævnt, er det først og fremmest, fordi alle de nuværende fem SF'ere er fra 'gamle Roskilde'.
En nærmere undersøgelse af parti-organisationernes medlemmer og deres valgte tillidsfolk vil give samme billede.
STAVNSBÅNDET BLEV JO OPHÆVET for over 200 år siden, og selvfølgelig har borgere fra alle dele af Roskilde samme ret til at være politisk aktive og opstille til valg.
Vælgerne skal blot være opmærksomme på, at 'sogne-politikken' absolut spiller ind, når vigtige beslutninger skal træffes i lokalpolitik, selv om kommunen er blevet stor.
STRIDEN OM NY SVØMMEHAL i øjeblikket er et maveplaskende eksempel.
Her lægger nogle op til, at de penge, som Roskilde kan og vil finde til denne opgave, skal spredes lidt ud over det hele, så det ikke rigtigt virker nogen steder.
En stor 50 meter bane midt i Roskilde vil være et ordentligt 'pust fremad' for den lokale sport og oplevelses-økonomi, og det kan vel ikke være umuligt at tage bil eller tog fra Viby eller Ågerup for at bruge en stor ny svømmehal.
FILOSOFIEN MED FYRTÅRNE hyldes ellers i Roskilde, når det gælder andre vigtige områder som udviklingen af Musicon, sikring af festivalen og kultur-arrangementer som Schubertiaden. Så er de folkevalgte godt klar over, at der skal være et lokomotiv til at trække udviklingen her i byen, hvis vi skal klare os i den konstante konkurrence med andre byer og områder.
For år tilbage frydede forskellige jyske byer på heden og udefter sig nærmest over, at det gik dårligt i København. Men siden er alle blevet klar over, at det kun kan gå fremad i Danmark, når landets hovedstad udvikler sig godt.
Sådan er det selvfølgelig også i en kommune som Roskilde, hvor fyrtårnet altså ikke kan stå i Snoldelev eller Gundsømagle, hverken når det drejer sig om kultur, idræt eller noget andet.
Frem til krydset skal sættes 19. november bør alle Roskilde-borgere derfor også fundere på, hvordan vi undgår en ødelæggende skævhed:
HVIS UDKANTEN ER I OVERKANTEN.