Fortsæt til indhold

Bliv klogere på Kierkegaard

Arkiv
Arkiv

I foråret oplevede Kirkehøjskolen for Esbjerg og omegn en stor interesse for Søren Kierkegaard, og derfor tager højkskolen tråden op igen her i efteråret. Første gang lørdag den 28. september i Vor Frelsers Kirkes sognehus kl. 10.15, hvor cand. theol. ph.d. Anders Holm, som er lektor i systematisk teologi på Københavns Universitet, vil tale om den betydning som Kierkegards kritik af kirken har haft for dansk kultur- og kirkeliv.
Senere på lørdagen - kl. 12.15 vil Dr. phil. Sune Auken, som er litteraturforsker, forfatter og lektor på Københavns Universitet, se på den litterære verden, der har omgivet Kierkegaard. Der vil blive fremdraget nogle af de andre betydelige forfattere, der bevægede sig i det litterære landskab den tid.
Der er gratis adgang til begge foredrag, der snildt kan opleves hver for sig - man er altså velkommen til kun at møde op til det ene.