Fortsæt til indhold

Drøm eller mareridt

Arkiv
Arkiv

Kristian Myrhøj, spidskandidat for Radikale Venstre Sønderborg, Sottrupskov 20 i Sønderborg, skriver: Det der begyndte som en drøm om et fantastisk tiltrækkende Multikulturhus på havnen i Sønderborg ligner mere om mere noget, der kan ende som et mareridt. Visionen var smuk. En funklende arkitektonisk perle på en af de mest attraktive placeringer i byen, hvor kunst og kultur i alle afskygninger skulle mødes og berige hinanden. Men kigger man bag facaden, så krakelerer glansbilledet. Den oprindelig tanke var, at samle Kongevejs biblioteket, Kunstskole, musikskole, det tyske bibliotek og en del af kommunens forvaltning. Nu ser det ud til, at det kun er Kongevejs biblioteket, der skal flytte derned – muligvis sammen med det tyske bibliotek. Og mere er der heller ikke plads til. I planen er der afsat 5.000 m2 til Multikulturhuset. I øjeblikket har biblioteket 4.000 m2 til rådighed, og det ville jo være ulogisk, at flytte fra gode forhold til dårligere. Når det nu kun er de to biblioteker, der skal flytte sammen, så er der ikke meget tilbage af det oprindelige Multikulturhus – faktisk er det jo så bare et bibliotek. Endelig vil restaureringen af Ewers pakhus blive et dyrt – et voldsomt dyrt – bekendtskab for skatteborgerne. Det er urealistisk at få pakhuset med i planerne indenfor et overskueligt budget, og det er der ikke råd til i disse tider, hvor pengene er få og skatten måske skal op. Derfor: Lad det falde - Pakhus OG Multikulturhus.