Fortæller om piskesmæld
Whiplashgruppen for Syddanmark og Haderslev inviterer til foredrag
Haderslevs lokale whiplashgruppe er så heldige at have lavet en aftale med speciallæge dr. med. Henrik Isager om, at han besøger gruppen, torsdag den 3. oktober 2013, kl. 19.00 på Bispen i Haderslev.
Foredraget som dr. med Henrik Isager vil afholde hedder:
Følgetilstande efter whiplash har en del symptomer til fælles med fibromyalgi og multipel kemisk sensitivitet - Hvorfor mon? Og hvad kan det betyde for behandlingsmulighederne?
Foredraget kommet til at handle om de seneste 10-15 års forskning på området, og også om hvorfor disse resultater i så ringe grad er kendt og accepteret i ”systemet”. Varighed ca. 50 minutter – og derefter er der tid til spørgsmål efter en kaffepause.
Alle interesserede er velkomne, men af hensyn kaffe/kage er det nødvendigt med tilmelding – efter ”først til mølle-princippet”.
Pris for deltagelse incl. kaffe/the/kage kr. 30,00 pr. person.
Tilmelding senest 29. september 2013 på telefon/SMS 40 86 36 06 eller 21 45 14 94.
Whiplashgruppen for Syddanmark (Haderslev) mødes altid den 1. torsdag i måneden kl. 19.00 på Bispen, Bispebroen i Haderslev. Se mere om foreningen på www.Whiplashforeningen.dk