Fortsæt til indhold

Totaloplevelse i musikhuset

Det bliver ikke bare en koncert, men en totaloplevelse, når Kristian Lilholdt den 1. oktober indtager Musikhuset Esbjerg med forestillingen 'Land', der er et usædvanligt samarbejde mellem musik, billedkunst og film.

Arkiv
Arkiv

Det bliver ikke bare en koncert, men en totaloplevelse, når Kristian Lilholdt den 1. oktober indtager Musikhuset Esbjerg med forestillingen 'Land', der er et usædvanligt samarbejde mellem musik, billedkunst og film.
Da Kristian Lilholt i 2006 for første gang så billedkunstner Carsten Franks værk LAND, blev han fuldstændig tændt. De otte store, imponerende landskabsmalerier med tilhørende digte nærmest bad om at blive sat i musik. I de følgende år komponerede Kristian Lilholt original musik og sange over 'Land', og indspillede al musikken med en skøn blanding af kompetente danske musikere og sangere. Filmproduceren Kim Søgaard blev inviteret til at give 'Land' en fjerde dimension, og han producerede derfor otte originale film over malerierne, lyrikken og musikken.
I Land Live - et tvær-kunstneriske portræt af årstidernes Danmark - medvirker internationalt anerkendte danske instrumentalister som Michala Petri og Benjamin Koppel.
Desuden får Kristian Lilholt følgeskab af sangerinde Nanna Lüders og de to unge sangerinder Ida Friis Virenfeldt og Kajsa Vala. Et kompetent rytmisk band med klassiske islæt bakker solisterne op.
Forestillingen er delt Op I Tre afdelinger. 1. afdeling er klokken 16.00, hvor de otte store, originale LAND malerier udstilles i Musikhuset Esbjerg. Klokken 20.00 begynder 2. afdeling, hvor de otte 'Land' sange spilles live i sync med Kim Søgårds originale landfilm vist på storskærm, og herefter kommer 3. afdeling, hvor de medvirkende solisters bedste sange samt et par gedigne musikalske overraskelser spilles.