Malerier af krigen i Afghanistan
Månedens kunstner hos KunstSpiralen maler krigens rædsler
Oktober måneds kunstner i KunstSpiralen i Fredericia er Heidi Dalum Jensen.
"Min stil varierer fra impressionistiske gengivelser af naturens forunderlige mangfoldighed, til symbolistiske fortolkninger af verden omkring os," fortæller Heidi Dalum.
Hun udstiller sine billeder i firmaer, kunstforeninger, kunstguide, gallerier og kulturarrangementer i hele landet.
I den kommende udstilling i KunstSpiralen sætter Heidi Dalum fokus på krigens rædsler.
"Vi sender vores unge mænd til Afghanistan. Hvordan opleves det at være soldat? Hvordan opleves regimets og krigens dilemmaer?" spørger kunstneren - og håber, at hendes billeder kan være med til at sætte fokus på de udsendte soldater og deres oplevelser i verdens krigszoner.
Heidi Dalum har brugt billeder fra Afghanistan som reference og inspiration til maleri-serien, som bliver vist første gang på denne udstilling.
Der er fernisering lørdag den 28. september fra kl. 11.00 til 14.00, hvor tidligere soldat i Afghanistan, Anders Ellegaard Andersen, holder åbningstale, og hvor Heidi Dalum løfter sløret for de gribende malerier. udstillingen kan ded til og med lørdag den 26. oktober.