Thomsens Auto åbner nu også på Lundsbjerg
Henrik Thomsen udvider nu sin bilforretning, og flytter nyere biler til en afdeling på Lundsbjerg
Henrik Thomsen har i 15 år drevet Thomsens Auto i Felsted, men nu er tiden inde til, at han vil udvide forretningen.
“Jeg har efterhånden så mange biler, at der simpelthen ikke længere er plads i Felsted. Så nu tog jeg springet, så jeg får både mere plads, og så får jeg mulighed for at dele det hele lidt op”, forklarer Henrik Thomsen.
Fremadrettet bliver det nemlig sådan, at Thomsens Auto i Felsted fortsat vil sælge brugte biler, men kun i en prisklasse op til 20.000 kr. De øvrige vil blive vist frem på Lundsbjerg i de flotte nye lokaler. Henrik får god hjælp fra Poul Erik Møller, og nu de får nu også faste åbningstider at forholde sig til. “Vi vil nu have faste åbningstider, hvilket vi ikke har haft før. Men det vil selvfølgelig stadig være muligt at vi åbner efter aftale”, lyder det videre fra Henrik Thomsen.
Åbningen fejres med reception på fredag.