Ny kosmeteolog til CK Kosmetisk Klinik
Lisa Nørager Jørgensen er klar til at tage imod nye kunder
Indehaver af CK Kosmetisk Klinik i Aabenraa går rundt og er lidt misfornøjet.
Hun har nemlig hørt, at hendes klinik er lukket, men det kunne ikke være mere forkert.
"Jeg tror folk har misforstået situationen", forklarer hun. Sagen er nemlig, at klinikken i midten af august i år fik en ny kosmetolog, Lisa Nørlund Jørgensen, da den hidtidige valgte at stoppe for at koncentrere sig om uddannelse.
"Omkring samme tid lukkede en anden kosmetolog her i byen sin klinik, og jeg er sikker på, at folk derfor har misforstået, og altså nu tror, at det er CK Kosmetisk Klinik, der har lukket. Og det har vi altså slet ikke", understreger Linda Lykkegaard.
Tværtimod fortsætter klinikken med at huse fire selvstændige under ét tag. Udover Linda Lykkegaard og den nye kosmetolog, Lisa Nørlund Jørgensen, er der også plads til en massør og en, der lægger permanent makeup.
"Og man kan fortsat booke tider online, og alt er altså ved det gamle. Nu blot med Lisa som kosmetolog", slutter Linda Lykkegaard.