Fortsæt til indhold

Er du til kampsport?

På lørdag kan du selv prøve at være med til at træne i Dansborghallen fra kl. 12.30, hvor bl.a. Hvidovre Budo Club er med

Arkiv
Arkiv

Hvidovre Judo og Jiu-jitsu klub viser sammen med Hvidovre Budo Klub og Hvidovre Shinson Hapkido, hvad de kan indenfor asiatiske kampsportsgrene. Der vil være opvisningskampe og workshops, hvor man på egen krop kan lære og se, hvad og hvordan man arbejder indenfor de forskellige stilarter. - Goshin-Jitsu er mere end bare en sport. I Hvidovre Budo Club har vi plads til alle aldre, og med mere end 22 år som forening i Hvidovre, er det en erfaren klub, hvor rødderne er godt plantet og holdt ved lige gennem de mange år, siger man fra Hvidovre Budo Club Det sociale har altid fyldt meget i klubben, hvilket har gjort, at klubben arrangerer rejser og weekendture både indlands og udenlands. Goshin-jitsu er selvforsvar for begge køn, konkurrencer er en mulighed, og ellers er der tale om konditionstræning for dem, som har et behov for øget tempo. Kunst og filosofi for dem, som ønsker at opnå en indre ro i forbindelse med kampsport. - Med elever fra 7 år og op til 46 år, er der stor bredde blandt de deltagende på vores hold ... Nogle gange går turene også til mere eksotiske steder. Bl.a. i år går turen til Sydafrika for at deltage i VM i Ju-Jitsu. Judo og Jiu-jitsu er japansk kampsport udviklet fra samuraiernes Bushido, hvor Budoklubben er selvforsvar. Hapkido er koreansk kampsport. For alle sportsgrenene gælder det, at udvise stor disciplin og levere hård og målrettet træning for at være blandt de bedste. Der er gratis adgang og dørene åbnes kl. 12.00. ebo