Fortsæt til indhold

Designeren og sangerinden

Justian Kunz og pladeaktuelle Signe Svendsen i samarbejde.

Arkiv
Arkiv

Når Signe Svendsen drager på Danmarks tourné med hendes nye plade i Oktober, vil hun træde på scenen iført en La Maison Justian Kunz kreation.
”Vi har længe ledt efter en dansk pladeaktuel kvindelig musiker, som kunne være ambassadør for mit tøj,” udtaler Justian Kunz, og fortsætter:
"Da Signes management henvendte sig til os, var vi slet ikke i tvivl om at Signe var den helt rigtige. Hun kan både bære mine mere eksklusive kreationer på scenen, og hun kan bære mine jeans og skjorter til PR arrangementer – det er helt perfekt”.

Nyt album

Signe Svendsen udgav den 9. September albummet ”Kun de faldne rejser sig igen” som kun har høstet topkarakter hos anmelderne og nu bringer hende ud på en omfattende Danmarks tourné med start i Oktober. Signe rejser allerede land og rige rundt til diverse TV optrædener og PR arrangementer og fra nu af, vil danskerne altså kunne se hende bære kreationer fra Danmarks haute couture stjerne skud Justian Kunz.
2013 har allerede været et travlt år for lokale Justian Kunz. Udover at han i April afholdte det største og mest eksklusive modeshow Syddanmark længe har set, har han haft 10 kjoler på en TV vært under Cannes Film Festival. Han har haft 45 kreationer på en lokal udstilling på Nicolai, der gik hen og blev den mest besøgte udstilling i flere år. Og København hentede ham, over sommeren, ind til flere forventningsfulde brude, der ønskede at iføre sig Kunz design på deres store dag.
Efteråret bliver nu ikke mindre spændende, der er flere store arrangementer i støbeskeen og Justian Kunz forbereder sig allerede nu på, at 2014 bliver hans travleste år nogen sinde.