Fortsæt til indhold

Transportmesse bliver større end nogensinde

VBG Group er allerede i fuld gang med at forberede Vestfyn Trækker 2014

Arkiv
Arkiv

Transportmessen “Vestfyn Trækker”, der tiltrækker erhvervsdrivende fra hele Syddanmark, vokser igen, når den afholdes i maj 2014. Både udstillingsarealet og antallet af stande får ifølge arrangøren, VBG Group i Ejby, et nøk opad.
“Messearealet vokser til ca. 55.000 m2, og dermed kan vi udvide antallet af stande til 140. Allerede nu er entreprenøren i gang med at klargøre området. Det er et stort og dyrt anlægsprojekt, som til gengæld giver den fornødne plads og fleksibilitet til at udvikle messens koncept,” siger adm. direktør Per Mikkelsen.
Han kan inden længe løfte sløret for nye tiltag og aktiviteter, som bliver mulige med det øgede areal.
VBG Group oplyser, at over 120 af de 140 stande allerede er besat. Dermed tyder alt på, at også udstillertallet vil sætte ny rekord i 2014. Aldrig før har arrangøren afsat så mange pladser på et så tidligt tidspunkt. Messen afholdes i 2014 fra den 23. til 25. maj.