Fortsæt til indhold

Gasolin'-musik på Jernbanegade

Borgen har hyret Ole Gas Band til at spille til Light by Night

Arkiv
Arkiv

Jernbanegade kommer til at genlyde af Kim Larsen-sagen, når Ole Gas Band spiller op til Light by Night i gaden.
Det er Borgen, der har sørget for Ole Gas Band, der spiller fra kl. 18.30.
I samme stil som den folkekære troubadur tager Ole Gas Band publikum en tur ned af Rabalderstræde, henover Langebro med Susan Himmelblå og familien i skoven. Der er en dyb respekt, ja næsten kærlighed til Kim Larsens sange. For kun med en ægte indføling kan Ole Gas og band få os til at glemme, at det ikke er ”den ægte vare”. Ole Gas har en stemme næsten lige så unik som Kim Larsen, og et band der formår at spille, så taget letter.
Der bliver kræset for de små musikalske detaljer og så lever bandet i den grad op til sit eget navn ved at give den fuld gas. Der er nemlig fuld fart over feltet, så det er komplet umuligt at holde sig i ro, når først musikken spiller. Det er liv og det er glæde.