Bankdirektør fylder 60
Arkiv
Direktør i Spar Nord Roskilde, Kaj Sunddal, fylder 60 år 27. september. Siden 2003 har Kaj Sunddal været ansat i Spar Nord; først som direktør i København, i perioden hvor afdelingen på Rådhuspladsen blev etableret, og siden 2010 som direktør i Spar Nord Roskilde. Inden da har Kaj Sunddal fungeret som filialdirektør og erhvervschef i flere af landets største banker. Kaj Sunddals runde fødselsdag markeres med en reception i Spar Nord Roskildes lokaler på Københavnsvej 65 3. oktober klokken 14 til 17.