Fortsæt til indhold

Brandgode ambulancer

V-spidskandidat til Regionsrådet imponeret efter besøg på Beredskabsstationen

Arkiv
Arkiv

Roskilde Brandvæsen har et godt tilbud om ambulancekørsel på vej til Regionsrådet, der skal tage stilling til, hvem der i fra foråret 2014 skal klare denne opgave i Roskilde-området, fortæller Venstres borgmester-kandidat Bent Jørgensen.
Han Havde taget partiets kandidat til ny regionsformand, Jens Stenbæk fra Holbæk, med på en tur hos Roskilde Brandvæsen på Beredskabsstationen ved Vindingevej.
- Jens får fremover fingeren på pulsen med ambulancerne. Derfor er det vigtigt, han ser, hvor godt det hele fungerer her i Roskilde, begrunder Bent Jørgensen sin beslutning om at invitere Stenbæk på besøg.
Efter valget forlader Bent Jørgensen selv Regionsrådet og overlader dermed ambulance-ansvaret til bl.a. Stenbæk og Venstres nye kandidat i Roskilde, Evan Lynnerup.
Stenbæk var ovenud begejstret og oplevede brandvæsnet som frontløber indenfor avanceret udstyr og uddannelse af paramedicinere.
- Det er skønt at opleve den optimisme, der er i Roskilde Brandvæsen i forhold til det kommende udbud, sagde Jens Stenbæk.
ag