¿Er du kommet godt hjem?¿
En opringning fra en sygeplejerske efter hjemkomst har stor betydning for patienterne
På Dagkirurgisk Afdeling på Hvidovre Hospital er patienterne ikke indlagt, men kommer ind, bliver bedøvet, opereret og udskrevet igen senere på dagen. Det korte forløb med mange informationer er overvældende for de fleste patienter, og klinisk udviklingssygeplejerske, Ida Krabbe Larsen, ved, at mange af patienterne er glade for samtalen og oplever det som omsorg. - I løbet af samtalen kan vi hurtigt opfange, hvis der er problemer med smertedækning, eller hvis der er noget som patienten er i tvivl om. Så tager vi den derfra. Det samme gælder, hvis patienten har oplevet noget frustrerende. Så får hun mulighed for at sætte ord på - og vi bliver klogere, siger Ida Krabbe Larsen, og fortsætter: - For eksempel ringede vi til en patient, som vi allerede på forhånd vidste var utilfreds. Hun følte sig ikke set eller hørt, og havde også ventet for lnge i venteværelset. Her fik vi mulighed for at lytte, forklare og beklage forløbet. For der var flere ting, der ikke var i orden. Går på skift Ikke kun Ida krabbe Larsen sidder ved telefonen. Tjansen går på skift, så alle får mulighed for at tale med patienter. Det sker ud fra et spørgeskema, der er nøje planlagt. - Ud over at høre til patienten, er vi selvfølgelig meget interesseret i hele tiden at blive dygtigere til at skabe gode forløb for patienterne. Derfor tager vi også fat i de seneste LUP-tal for afdelingen og undersøger om de forbedringer, vi har sat i gang, også kan mærkes på patienternes oplevelse af tilfredshed. Vi skal jo hele tiden blive bedre, fortæller Ida Krabbe Larsen.