Fortsæt til indhold

Er du på nettet?

Hvis ikke, så kom og bliv inspireret den 9. oktober, hvor årets Seniorsurf-dag løber af stablen på Hovedbiblioteket!

Arkiv
oashvidovreavis.dk

Bagefter kan ældre i alle aldre få mulighed for at udforske nettet på en sjov og tryg måde i selskab med andre nysgerrige seniorer og kompetente it-undervisere på Hovedbiblioteket. Igen i år er skuespiller Lisbet Dahl ambassadør for Seniorsurf-dagen. Hendes indledningsvise skepsis over for det der med computere er nu erstattet af en udelt begejstring. ¿Internettet er let, nyttigt og skægt¿, er hendes mantra. Selv om det i starten gik lidt trægt med at komme i gang, ordner Lisbet i dag både bankforretninger, planlægger ferier, køber sko (i læssevis) og holder kontakten til familie og venner via internettet. Det passer hende perfekt, at digital selvbetjening og digital kommunikation med det offentlige bliver en realitet fra 2015, så slipper hun nemlig for at bruge tid og kræfter på at rende ned til kommunen eller hænge som nummer sjok i telefonkøen. - For mig har internettet åbnet en helt ny verden af muligheder, og det vil jeg gerne dele med andre. Jeg vil gerne fortælle dem, at internettet både er nyttigt og skægt. At det faktisk kan gøre dig mere selvstændig og uafhængig af andres hjælp. Det er lidt svært i begyndelsen, ligesom når man skulle lære at køre på cykel, men når man først har fået det lært, er det som om, at man aldrig har lavet andet, siger Lisbet Dahl... De fleste danskere ser på overgangen til et mere digitalt liv på samme måde som Lisbet, men der er også mennesker, som synes, det er svært. Det er derfor Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Bibliotekerne og Digitaliseringsstyrelsen igen i år afholder en Seniorsurf-dag, der skal vise de ældre internettets mange muligheder og give dem blod på tanden til selv at surfe videre. Og det er derfor, at Lisbet igen rejser rundt som Seniorsurf-ambassadør og bl.a. kommer forbi Hovedbiblioteket i Hvidovre. Du får også mulighed for at deltage i en sjov digital quiz, som DR har udarbejdet. Blandt dem, som gennemfører quizzen i hele landet, bliver der trukket lod om flere flotte præmier. Der er åbent hus i undervisningslokalet på Hovedbiblioteket fra kl. 11.30 til 14 og alle er velkomne.