FDF¿ere legede på livet løs ved rådhuset
Liv og glade dage på rådhusplænen, da spejderne samledes
¿Tag tag tag fat¿, katten efter musen og british buldog var bare nogle af de sjove lege, som børnene kastede sig ud i. Lege, som gav alle både smil på læben og sved på panden. Udover de mange lege kunne man også udfordre sine andre sanser. Der var udspændt en slackline, som man kunne øve sine balanceevner på. Og, hvis man havde lyst til en vippetur, kunne man prøve en af de hjemmebyggede vipper af rafter. Leg behøver nemlig ikke være kompliceret før den er et hit. - For det er netop dét, vi kan i FDF, forklarer Christian Nielsen, kredsleder i FDF-Hvidovre: - Når vi leger i FDF, udfordrer vi vores kreativitet, opfindsomhed og samarbejdsevner, samtidig med, at vi skaber grobund for fællesskab og hyggeligt samvær. Det mener vi er vigtigt for at børn og unge kan udvikle deres evner og færdigheder ... Aftenen sluttede, som den begyndte, med cello og klaverspil og en aftensang i skumringen, inden der blev sagt på gensyn og tak for i aften. Har du lyst til at være med? Hver uge har FDF i Hvidovre ugentlige aktiviteter for børn og unge. Her tager voksne dem alvorligt, og giver rum til leg og fantasi - til udfordringer og galskab. Her opnår de et frirum fra hverdagens krav om høje præstationer. - Det mener vi er vigtigt for at lære at leve livet, siger Christian Nielsen.