Fortsæt til indhold

Schubertiade på ungdomskur

Fornyelse har fanget et nyt publikum og bevaret det traditionelle publikum

Arkiv
Jan Partoft

Fornyelse har fanget et nyt publikum og bevaret det traditionelle publikum De sidste toner fra årets Schubertiade er lige klinget ud, til gengæld klinger begejstringen over festivalens forløb stadig stærkt hos generalsekretær Bent-Erik Rasmussen fra Schubertselskabet. - Schubertiaden og Schubertselskabet er slået igennem i år hos de unge, siger Bent-Erik Rasmussen. - Der er sket en foryngelseskur både på solistfronten og hos publikum. - Vi har overvejende haft yngre dygtige solister, dog med et par enkelte af de gamle kunstnere i sværvægtsklassen. Her tænker jeg på de to pianister Elisabeth Westenholz og Anatol Ugorski, der er noget særligt. - Men det var i høj grad de unge solister med en høj standard, der tegnede Scubertiaden. - Jeg syntes selv, at det var noget helt specielt med den unge sanger Simon Duus, der tog rundt på cykel for at møde publikum. - Han er en dygtig sanger, men han er også en dygtig formidler, der kan fortælle folk om Schuberts sange. Der er ikke mange nye tilhører, man lige får til at sætte sig for at høre lieder uden en eller anden form for forklaring. Den kunne Simon Duus give. - Schubert på cykel, skal gentages til næste år, og gerne nå ud til lidt flere steder. Når Schubertiaden løber af stablen i 2014, har begivenheden 20 års jubilæum. Den begivenhed blev der taget hul på under denne Scubertiade med ‘Mal en Schubertiade plakat’ hvor eleverne fra 5a og 5b fra Hedegårdenes Skole gav deres bud på en plakat til Scubertiaden. - Det var en oplevelse at se børnene kaste sig over musikken og male til den, siger Bent-Erik Rasmussen. - De havde ingen problemer med at lytte til Schubert og klassisk. - Selv om det kun er nogle få af plakaterne, vi skal bruge, så var der musik i alle billederne, som maleren Erik Schwartzbart sagde, da vi skulle finde de mest bemærkelsesværdige billeder. - Hvis jeg skal sige det kort, så er der blevet brudt musikalske grænser ned, og foryngelsen er slået igennem til dette års Schubertiade uden vi har mistet vores traditionelle publikum.

Femte klassene på Hedegårdens Skole fik sat sving i penslerne til musik af Schubert. Værkerne skal bruges til Scubertiaden i 2014.