Fortsæt til indhold

Havnens dag i efterårsferien

Arkiv
Arkiv

Kolding Havn indleder efterårsferien med Havnens dag den 12. oktober fra kl. 11.00-15.00
Kolding Havn består af rigtig mange spændende virksomheder, som vi alle sammen bare kører forbi – derfor glæder havnen sig til at tage imod byens borgere og vise vores hverdag frem.
Der bliver lidt for enhver smag.
Udover nogle af Europas største virksomheder indenfor deres felt (DLG og Danish Agro) vises havnens mange virksomheder frem – derudover kan man se beredskabets redningskøretøjer og søværnets overvågningsskib, Nymfen.
Der vil blive kørt rundture i gratis busser - men bliver ventetiden for lang kan man også gå om bord i et lokomotiv, ungerne kan grave guld eller man kan spise en pølse.
De største lokale havnevirksomheder som deltager er Svane Shipping og H. Daugaard. De håndterer cirka 95 procent af de 1.2 millioner tons varer der årligt passerer kajerne.
Se program og aktivitet på www.facebook.com/havnensdag