Fortsæt til indhold

Røde Kors jagter indsamlere

Arkiv
Arkiv

Sidste år samlede 155 indsamlere 170.000 kroner ind, da Røde Kors i oktober stemte dørklokker. Men det var langtfra alle dørklokker, der blev trykket på den dag, for organisationen manglede nemlig hele 120 indsamlere for at kunne dække hele byen.
Et billede der desværre ser ud til at ville gentage sig i år, hvor Røde Kors mindre end en uge før landsindsamlingen den 6. oktober melder om mangel på hele 124 indsamlere i Esbjerg. Hver indsamler kommer i gennemsnit "hjem" med 1.100 kroner i bøssen, så de 124 manglende indsamlere vil betyde 135.000 kroner færre kroner i bøsserne - og det ærgrer Røde Kors.
Forrest for indsamlingen går Henrik Vallø, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, men han vil meget gerne have selskab af mange flere, når der skal rasles med bøsserne på søndag.
Vil du give en hånd med, så kan Jytte Weltz kontaktes på tlf. 2265 0814. Alle indsamlere modtager en billet til EfBs hjemmekamp mod AGF den 27. oktober.